Sådan holder du din kats vægt vedlige

08. feb 2017

Katte med en normalt sund vægt trives bedst og lever længere. Men hvordan sikrer man, at ens kat holder vægten vedlige?

 

Sund kost er vejen frem:

Først og fremmest handler det om at servere sund og nærende kost for din kat. Det betyder med andre ord, at katten ikke skal slikke sovse skålen og fodres med fuldfede hakkebøffer. Katte skal have mad specielt fremstillet mad til katte. På den sikrer du dig nemlig, at din kat får det, den har brug for nærings - og vitaminmæssigt, uden den udsættes for unødvendigt store fedt og kalorieindtag.

 

Ingen overfodring:

De fleste katte trives bedst med en række måltider fordelt på dagen, ideelt 3-4 måltider fordelt over et døgn.  Undgå at klatfodre din kat med snacks og rester fra familiens måltider. Sørg også for at du ikke serverer for store portioner for din kat. En typisk kat på 4-5 kg skal have ca. 40-70 gram foder dagligt og ca. 1,5-2 dl væske.

 

Faste måltider virker:

Katte trives bedst med faste rammer og rutiner, det samme gælder for deres måltider.  Sørg derfor for at servere kattens måltider på stort set samme tid hver dag, på den måde sikrer du dig også, at din kat ikke oplever sult eller overspiser. En del katte indtager ikke nok væske i løbet af en dag, simpelthen fordi de ikke i samme grad som mennesker føler tørst. Vær derfor opmærksom på, at din kat drikker nok – det er altafgørende for en sund fordøjelse.

 

Motion er alfa omega:

Motion er af største vigtighed for din kats trivsel. Inaktive katte har tendensen til hurtigt at blive overvægtige.  Har du en udekat, så giver det helt sig selv. Din kat vil strejfe rundt og jage efter bytte. Har du derimod en indekat, så kræver det, at du som ejer skaber optimale rammer for din kat. Lad katten være i hele hjemmet, så den bevæge sig rundt på mest mulig plads. Køb legetøj der udfordrer dens motorik, og som giver den lyst til at lege og bevæge sig.  Sørg også selv for at motivere din kat til leg og bevægelse.

 

Vægt,  hvordan skal en sund  kat se ud?

En kat, der hverken er for tyk eller tynd, følger vægtkurven for dens race. Er du i tvivl om, hvad din kat vejer, så få det tjekket ved næste dyrlæge besøg eller prøv selv på badevægten. Som tommelfingerregel siges det, at hvis du kan se og mærke de øverste ribben og fornemme, hvor din kats talje er, så har den en ideel vægt. Katte er af natur slanke og smidige dyr.

 

Grunde til overvægt hos katte

Nogle katte bliver overvægtige med alderen, typisk fordi deres aktivitetsniveau også falder.  Andre grunde kan være graviditet eller sygdom relateret til stofskiftet. Tager din kat pludseligt betydeligt på, bør du tage den til dyrlæge.

Husk at en overvægtig, træt og doven kat er ikke en glad og sund kat. En sund kat er slank, har en skinnende pels, hvide tænder og elsker at lege.

Læserne kommentarer