Hvilken slags hund må jeg eje?

19. okt 2017

Hvilke hunde er ulovlige i Danmark?

Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil have dig en hund, så har du sikkert allerede også overvejet, hvilken hunderace du gerne vil have. For når det kommer til hunde, så har vi alle sammen en favorit. Og med over 800 hunderacer på verdensplan, er der virkelig også mange hunde at vælge i mellem.

Er du derimod ikke helt fast besluttet på, hvilken slags hund du gerne vil være mor eller far til, så er det vigtigt, at du har sat dig i ind, hvilke slags hunde der er ulovlige herhjemme. Dermed undgår du at skulle aflive dit højtelskede kæledyr.

 

Tjek op på hundeloven

Før du sætter dig ind i bilen, og tager ud og køber din nye hund, bør du først og fremmest tjekke listen over ulovlige hunderacer, dette kan du gøre på nettet eller længere nede på denne side.

Kort fortalt, så har vi 13 hunderacer, som er ulovlige herhjemme. Frem til 2010 havde vi faktisk kun to, det er den amerikanske pitbull og den japanske Tosa inu, der blev gjort ulovlige tilbage i 1991. Men på grund af en lang række af episoder med ansvarsløse hundeejere, der havde aggressive hunde som bed forbipasserende og andre hunde, valgte Folketinget i 2010 at udvide listen med yderligere 11 hunderacer, som du kan finde lige her:  

 

Disse hunde står på listen over forbudte hunderacer i Danmark

  1. Pitbull terier
  2. Tosa
  3. Amerikansk staffordshire terrier
  4. Fila brasileiro
  5. Dogo argentino
  6. Amerikansk bulldog
  7. Boerboel
  8. Kangal
  9. Centralasiatisk ovcharka
  10. Kaukasisk ovcharka
  11. Sydrussisk ovcharka
  12. Tornjak

 

Du kan få dispensationer

I forbindelse med den nye hundelov, blev der indført en overgangsordning for de hundeejere, som allerede havde anskaffet sig en af de forbudte hunderacer inden den 17. marts 2010. Denne ordning gælder dog kun de 11 nye forbudte hunderacer, da Pitbull terrieren og Tosa inuen allerede var ulovlige på dette tidspunkt. Ordningen betyder for hundeejerne, at de gerne må beholde deres hunde, men det skal ske under skærpede opsyn. Heriblandt skal hundene gå med mundkurv i det offentlige rum, og derudover skal hundene altid være i en kort snor på maks. 2 meter, når de færdes i blandt andre mennesker og hunde.  

 

Hvad sker der, hvis jeg har en ulovlig hund?

Hvis du, trods forbuddet, alligevel har valgt at købe en ulovlig hund, så kan du, ifølge hundelovens paragraf 1 stykke b, risikere at få din hund aflivet af politiet.  

Er der usikkerhed om hvorvidt din hund er ulovlig, så kan politiet dog stille krav om, at du skal kunne dokumentere din hunds race eller type. Hvis du ikke er i besiddelse af sådanne dokumenter, vil politiet beslaglægge din hund, hvorefter du vil få en tidsfrist til at fremvise dokumentation. Mislykkes dette, vil din hund altså blive anset for at være ulovlig, og den vil dermed blive aflivet.

Det er Politidirektøren som afholder omkostningerne ved en eventuel aflivning af din hund, men vedkommende kan dog kræve, at du refunderer udgifterne.   

Du kan læse hundeloven i sin fulde længde her.

 

Læserne kommentarer