Flytbar hegn

07. maj 2018

Have veltilpasse fritgående dyr med et flytbart hegn

Mange går og har en idyllisk drøm om fritgående høns i haven, som klukker mildt og nipper til jorden. En drøm, som kan være svær at føre ud i livet for nogle, da man ofte ikke ønsker at bøvle med opsætning og nedgravning af hegn.

Der findes heldigvis lette løsninger, som ikke behøver de store tømrerfærdigheder, og som er meget fleksible – nemlig flytbart hegn. Med disse hegn kan du hele tiden forme din hønsegård, som du vil, uden høner og kyllinger stikker af. En anden fordel ved flytbare hegn er, at du kan holde ræve og andre rovdyr væk, så dine fjerkræ ikke bliver ”Mikkels” mad. Desværre er rovdyrene ofte meget ihærdig, så der er nogle overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger, hvilket hegn du investere i.

 

Find det hegn, der passer til dine forhold

Der findes flere forskellige hegnsløsninger, og det kan være en jungle at finde rundt i de mange tilbud. Skal det være elektrisk? Hvor højt skal det være? Eller bør jeg overveje en mere permanent løsning? Fordelene ved at vælge et hegn med elektrisk stød i er primært, at de bedre kan holde uønskede rovdyr væk. Hvis en ræv først har fået et rap over snuden fra et elektrisk hegn, går der noget tid før den prøver igen. Det skal dog siges, at hvis dyret er sulten nok, så er det ikke altid nok med et el-hegn til at holde dem væk. Hvis det elektriske hegn ikke er nok til at holde de ubudne gæster væk, skal man tage et kig på højden af hegnet. Mange rovdyr kan både klatre og hoppe, så hvis man skal sikre sig i højden, skal man ofte op på hele 2 meter i højden for at holde dem helt væk.

Hvis hverken elhegn eller høje hegn kan holde rovdyrene fra dine høns, bør du overveje en mere permanent løsning, hvor du graver hegnet ned. Ligesom at rovdyr kan klatre og hoppe kan mange desværre også grave. Specielt ræven kan grave sig hurtigt under et hegn.

Forholdsreglerne her er primært nogle, du bør tage til dig, hvis du bor i nærheden af skov og land. Bor du i et mere tætbebygget område, får rovdyrene sjældent forvildet sig ind forbi. Det kan derfor godt svare sig at starte småt og først bygge videre, hvis der skulle komme rovdyr på besøg.

Læserne kommentarer