Gør hunden tryg til lægebesøg
20. mar 2019
Sådan bliver hunden tryg ved dyrlægebesøg
En hund kan hurtigt fornemme, hvis dens ejer er utryg ved en situation – eller hvis en stemning ændrer sig. Derfor kan hunden også hurtigt opsnappe, at der er noget ualmindeligt på færde ved et dyrlægebesøg. Det kan være alt fra de anderledes dufte til ejerens opførsel, som påvirker hundens adfærd hos dyrlægen. Man kan sagtens gøre dyrlægebesøget til en god oplevelse for hunden, hvis man gør en indsats – og i højere grad tænker over, hvad man gør. Læs med her, og få råd til hvordan din hund kan blive tryg ved dyrlægen.
Inden eller efter besøget hos dyrlægen
Du kan forebygge besøget allerede inden, hunden har været hos dyrlægen. Hvis du ofte går ture forbi klinikken med hunden, kan den vænne sig til duftene og området. På den måde bliver hunden vant til at omgås det miljø, og derfor vil det ikke virke skræmmende for den at besøge dyrlægen en dag. Det kan også være en rigtig god idé at besøge dyrlægen, hvis hunden har haft en dårlig oplevelse – på den måde kan man vise den, at det er okay at være hos dyrlægen. Tag eksempelvis hunden med indenfor, hvor den kan få lov til at hilse på personalet. Det kan de især godt lide hos Ribeegnens Dyrlæger A/S, hvor der bliver taget sig rigtig god tid til ethvert kæledyr.
Hvordan I får det bedste ud besøget
Det er vigtigt hele vejen igennem, at du som ejer taler positivt til din hund. Sig ikke ”Det skal nok gå” og ”Der er ikke noget at være bange for”. Så vil hunden formentlig fornemme, at der er noget på færde. Snak i stedet for til hunden, som du ville, hvis I var besøg hos en ven. Tænk over dit kropssprog. Hvis du selv virker helt afslappet og rolig ved situationen, vil din hund i højere grad også være det samme. Det er også vigtigt at rose din hund. Rosen skal dog komme på de rigtige tidspunkter, så det ikke bliver overdrevent. Når hunden har overstået besøget, skal du huske at belønne den med godbidder og rosende ord. Hvis din hund forlader dyrlægen med en kur eller lignende, kan du her (https://dyrelivet.dk/hund/fire-life-hacks-til-dig-med-hund) læse om, hvordan du let kan give hunden sin medicin uden besvær.