Hvilken gulvtype er bedst egnet til store hunde?

26. sep 2022

Undgå ridser i gulvet

 

Vi elsker vores hunde. De bringer os glæde og energi. Hunde er dog også udstyret med skarpe klør og en pels, der let og ofte bliver mudret til efter en god gåtur. Af den grund er det ikke ligegyldigt, hvilken gulvtype man vælger til sit hjem, når man har husdyr. Hunde kan nemlig nemt komme til at ødelægge et gulv, hvis man ikke har valgt et slidstærkt og solidt materiale. Når man skal have lagt gulv, bør man derfor gå i dialog med sin gulvlægger - så er man sikker på at få et gulv, der kan holde til en vild hverdag med husdyr.

 

Sådan vælger du det rette gulv

 

Hvis du har hund, bør du vælge en hård type træ til dit gulv. Gå derfor efter en mørk træsort som ask eller bøg, som er modstandsdygtig mod slid. Når du har valgt træsort, er det vigtigt, at gulvet får en god overfladebehandling. En stærk lak gør, at gulvet i fremtiden vil være let at reparere, såvel som det vil holde i mange år uden synlige mærker og ridser. Hvis du har hund, anbefaler en gulvlægger, at du undgår at få lagt laminatgulv. Dette skyldes, at laminatgulv hovedsageligt er fremstillet af kunstigt træ, og af den grund kan det ikke repareres.

 

Fordele ved fliser og klinker

 

Et godt alternativ til trægulv er fliser eller klinker. Disse gulvtyper er lette at vedligeholde, hvis blot man vælger en model med høj slidstyrke. Fliserne kan let tørres af, og du er således ikke tvunget til at skrubbe og skure for at få gulvet rent efter en gåtur med din hund. Uanset hvilket gulv du vælger, så undgå så vidt muligt et glat gulv. På et glat gulv kan hunden nemlig glide og komme til skade.

Tags

gulv hund

Læserne kommentarer