Få styr på din kats foder

18. dec 2019

Køb kattefoder hos dyrlægen

Det er måske ikke noget, du tænker over til dagligt, men lige så vigtigt som det er for mennesker at få det rigtige mad, lige så vigtigt er det for katte. Men hvordan finder du så ud af, hvad din kat har brug for? Det er ikke altid nemt at gennemskue, og google kan komme med et væld af forskellige løsninger. Vil du gøre det bedste for din kat, kan du købe din kattemad hos dyrlægen - på den måde sikrer du, at kvaliteten er i top.

Det er forskelligt fra kat til kat, hvad de har brug for. Gamle katte skal have noget bestemt mens killinger skal have noget andet. Men selvom det kan være svært at finde ud af, er det vigtigt, at din kat får den rette føde.

 

Hvad er godt kattefoder?

Det næste spørgsmål, der så måske kan melde sig hos dig er, hvad godt kattefoder er? Det prøver vi her at komme omkring, så du kan blive lidt klogere på, hvad der er vigtigt, når du skal vælge kattefoder.

 

  1. Sammensætningen af næringsstoffer

Først af alt er det vigtigt, at der er en korrekt sammensætning af næringsstoffer, så du er sikker på, at din kat får det, den har brug for. Når man skal se på næringsindholdet, skal man se på indholdet af henholdsvist proteiner, kulhydrater og fedt. Der skal som minimum være 40 % protein, højest 25 % kulhydrat og omkring 30-35 % fedt. Udover de 3 vigtige næringskilder, er det vigtigt at se på, hvor højt saltindholdet er. Det anbefales, at der ikke må være mere end 2 % salt i.

 

  1. Gode råvarer

Ligesom vi mennesker går op i, at vores mad er lavet af gode råvarer, er det også vigtigt, at kattens mad er. Kattemad lavet af gode råvarer giver din kat det optimale udbytte af råvarerne, hvorimod mad, der er lavet af dårlige råvarer, vil gøre det sværere for din kat at udnytte næringsstofferne.

 

  1. Pris vs. Kvalitet

Mange katteejere er interesserede i at pris og kvalitet skal stemme overens. Og spørger du, om pris er lig med kvalitet, er svaret nej. Der findes faktisk mange billige produkter, som er fremstillet af gode råvarer med et korrekt næringsindhold. Derfor kan du ikke bruge prisen som pejlemærke, -du skal tjekke foderets indhold.

 

  1. Mærker

Der findes mange forskellige mærker inden for kattefoder, men mærket afspejler ikke kvaliteten. Derfor er du også her nødt til at tjekke råvarerne i de enkelte mærkers produkter, før du vælger.

 

Kattefoder efter din kats behov

Til sidst er det vigtigt, at du sørger for at vælge foder efter din kats behov. Der er nemlig forskel på foder – noget egner sig godt til meget aktive katte mens andet egner sig godt til gamle katte. At finde foder der matcher din kats behov, er også en ting, din dyrlæge kan hjælpe dig med.

 

 

 

Læserne kommentarer