Hvilket dyr er bedst til at fjerne rotter ved dine høns?
15. feb 2021
Undgå rotter, hvis du har høns
Mange folk, der bor længere ude på landet, oplever ofte at være plaget af rotter. Dette sker især, hvis du er indehaver af forskellige typer af dyr på dit landsted. Har du eksempelvis høns, bør du være ekstra opmærksom på rotter, da de kommer der, hvor de kan finde føde og skjulesteder. Det er de færreste, der nyder at have rotter på matriklen. Derfor får du her nogle gode råd til, hvordan du kan undgå, at dine høns tiltrækker rotter. Hvis du er så uheldig at få rotter alligevel, kan du læse om, hvordan hunde kan bruges til rottebekæmpelse.
Sådan undgår du, at hønsene tiltrækker rotter:
Rotter kan være utrolig generende for dig, hvad end de er inde i huset eller blot render rundt på din grund. Uanset hvad er det klart at foretrække at undgå dem. Derfor får du her nogle gode råd til, hvordan du kan forebygge rotter hos dig. Disse råd gælder især for dig, der har høns eller andre dyr på din grund:
- Lad være med at lade hønsefoderet stå ude om natten. Sørg for, at det står tillukket og i et lokale for sig.
- Fjern hønsenes afføring jævnligt, da dette også tiltrækker rotter.
- Ryd op i dine staldbygninger og skure, så rotterne ikke kan skjule sig. Rotter kommer ofte til steder, hvor der er små sprækker eller lignende, hvor de kan gemme.
Brug rottehunde til rottebekæmpelse
En måde at bekæmpe rotter på er ved hjælp af rottehunde. De er nemlig specielt uddannede til at fange rotter. En rottehund kan komme ind alle steder og på den måde finde frem til rotterne og deres indgange til bygningen. De er effektive og hurtige til at opsnappe og fange rotter. På den måde kommer du hurtigt af med dit rotteproblem.