Byg et hønsehus ud af pallerammer

26. sep 2022

Indretningen af et hønsehus

 

Når du skal bygge et hus til dine høns, er der nogle punkter, som er vigtige at huske. For det første skal hønsehuset være vand- og vindtæt, så hønsene kan undslippe eventuelt dårlige vejrforhold. Der skal være en vis temperatur i huset, så drikkevandet ikke fryser til is om vinteren. For dine høns skal selvsagt altid have adgang til drikkeligt vand.

 

Høns kan være ret larmende til tider. Du kan derfor med fordel gøre huset lystæt, så hønsene ikke står op sammen med solen. Men sørg for at installere kunstigt lys, så huset ikke ligger hen i mørke. Dette vil have den positive bivirkning, at æggeproduktionen opretholdes i de dunkle måneder. Du kan også overveje at lydisolere væggene. I nogle kommuner er lydisolering lovpligtigt, så naboerne ikke oplever gener ved dine husdyr.

 

Sådan bygger du dit hønsehus

 

Først og fremmest skal du finde det helt rette spot til gården og huset. Det er en god idé at finde en krog af haven, hvor der er mulighed for skygge. Når det rigtige sted er fundet, bør du følge denne fremgangsmåde:

 

  • Byg skellettet til hønsehuset. Du må meget gerne benytte vandafvisende brædder eller pallerammer. Gør siderne til en integreret del af gården. Du skal være opmærksom på at etablere en hældning, så hønsene let kan komme ned.
  • Skab en ind- og udgang. Du skal lave et hul i den ene ende, og det skal vende ud mod gården, så dine høns let kan bevæge sig mellem de indendørs og udendørs arealer.
  • Lav de fire vægge. Brædderne til væggene skal graves en halv meter ned i jorden. Det samme skal nettet, der indkredser gården. Dette forhindrer, at ræven møver sig ind under hegnet.

 

Byg et hønsehus af pallerammer

 

Hvis du har materialerne liggende, kan du nemt og billigt bygge et hønsehus ud af pallerammer. Specielt hvis din hønsefolk er lille, er pallerammer ideelle til dette formål. Pallerammer består af en pallebund med dertilhørende låg og sider. Siderne beklæder du med trykimprægnerede brædder, og så bygger du en låge med hængsler. Vupti! Så har du et lille, fint hønsehus.

Læserne kommentarer