Sådan slipper du af med din allergi
20. mar 2019
Filosofi og resultater for akupunktur
Akupunktur er en del af den traditionelle kinesiske lægevidenskab. Akupunktur betyder ’’behandling med nåle’’, og det fungerer i korte træk ved, at en steril akupunkturnål sættes i udvalgte trykfølsomme steder på kroppen, hvor dette løsner op for eventuelle blokeringer i kroppens energibaner – også kaldet meridianer. Sagt på en anden, mere konkret måde, stimulerer nålene nerver i hud og muskel, øger blodtilførslen til det lokale område og frigiver smertestillende hormoner. Målet for behandling med akupunktur er at opnå balance i kroppen, og der er mange forskellige former for akupunktur, der hver især har en bestemt virkning og formål. Akupunktur er endelig ved at vinde indpas i vestlig lægevidenskab, da man har set gode resultater ved forsøg med eksempelvis behandling af allergier.
Allergi er blevet en folkesygdom
Allergier kan forekomme hos alle mennesker, og de opstår fordi kroppens immunforsvar fejlagtigt forsøger at bekæmpe stoffer i kroppen, der ikke er skadelige. Typisk deler man allergier op i sæsonbetingede allergier, herunder høfeber, og helårsallergier. Helårsallergier er til stede hele året rundt, og de omfatter blandt andet allergier over for husdyr, støv og fødevarer. For de op mod 1,5 millioner danskere, der ifølge Statens Institut for Folkesundhed er ramt af allergier og astma, kan det være til meget stor gene i dagligdagen. Er man i forvejen allergisk, kan man ved længere tids eksponering for eksempelvis husdyr udvikle krydsallergier. Allergier kan altså udvikle sig over tid, og selvom man uden problemer har haft hund de sidste 10 år, kan man pludselig gå hen og blive overfølsom. Der findes en håndfuld såkaldte allergivenlige hunderacer, der ikke fælder, men vil man ikke lade sig styre af sin allergi, kan akupunktur være værd at overveje.
Sådan afhjælper akupunktur allergier
Er man allergisk overfor pels, vil det typisk udmønte sig i kløe i øjne og hals, tilstoppet næse, træthed og i værste tilfælde vejrtrækningsbesvær. Dette kan afhjælpes ved behandling med akupunktur, hvor effekten er længerevarende i forhold til behandling med almindelige antihistaminer. Med akupunktur behandler man dér hvor problemet er fremfor at behandle symptomerne, og mange oplever at slippe helt af med pelsallergi efter et forløb med akupunktur. Der er mange fordele ved akupunktur, for ved at genoprette kroppens naturlige balance, slipper man for medicinsk behandling. Akupunktur er altså en skånsom og effektiv behandling, og udført af professionelle er det en meget sikker og bivirkningsfri metode. Akupunktur kan foretages som selvstændig behandling, eller i kombination med anden behandling, og for en blivende, positiv ændring anbefales typisk et forløb på mellem 6 til 12 behandlinger.