Byg et hønsehus
07. maj 2018
Hvad du skal vide, inden du bygger hønsehus
Høns og kyllinger kan på mange måde være en god investering. De er nemme at passe og kan producere æg, så de på længere sigt tjener sig selv hjem. Men det kan svært at gennemskue de mange gode råd, der findes på nettet. Derfor har vi her lavet en tjekliste til dig, som du kan bruge som rettesnor, når du giver dig i kast med at bygge hønsehus og måske en hønsegård.
- Størrelse. For at kunne kalde dine høns økologiske skal de have minimum fire kvadratmeter have eller jord – ellers er der ingen minimumsgrænser for hønsegårdes areal. En tommelfingerregel til, hvor stort hønsehuset bør være, er, at der minimum skal være 0,6 kvadratmeter per høne. Der er ingen krav til højden på hønsehuset i forhold til hønerne. Det kan dog være en fordel, at det er så højt, at man kan stå oprejse. Det før rengøringen væsentligt nemmere. Tjek altid byggeregler inden for at være helt sikker på, hvad der gælder for dig.
- Luk af under hønsehuset – eller hæv det. Det sikrer mod uønskede besøg af ræve, rotter og andre rovdyr. Vær også sikker på at vægge og mure er tætte. En rotteunge kan klemme sig igennem et hul på størrelse med en 50 øre.
- Mulighed for at lukke hønsene inde om natten. Det gør både, at du bedre kan holde styr på dine fjerkræ, men også at du holder rævene væk, så dine høns ikke er væk morgenen efter. Hvis man har en hektisk hverdag, kan man også vælge at købe en automatisk hønselem, som selv åbner om morgenen og lukke om aftenen. Du skal dog sikre dig, at du ikke lukker hønsene ude i stedet for inde.
- Mange høns sover på siddepinde, andre finder det blot naturligt at sidde på en. Det er vigtig at der er mindst 20 cm ind til væggen. Nogle høns foretrækker en firkantet pind, hvor de kan hvile brystet, andre en rund. Hør derfor den, du køber hønsene af, om de foretrækker det ene eller andet. Derudover, så siger man, at der kan være fire høns per meter af tunge racer. Regn derfor ud fra det.
- Gødningsbræt. Det behøver ikke at være noget fancy. Det kan blot være et bræt eller en plade, du ligger under siddepindene, så dyrenes afføring lander der i stedet for på gulvet. Det letter rengøringen gevaldigt.
- Foderbakker og drikketrug. Det er blevet lovpligtigt, at man fodrer og vander sine høns indendørs eller under fast tag, efter der for nogle år tilbage var udbrud af fugleinfluenza. Høns sviner lidt når de spiser, du kan derfor med fordel sætte foderskåle på bakker, så det er nemmere at gøre rent. Hæv eventuelt skålene, så der ikke bliver skrabet så meget skidt i mad og vand.
- Strøelse. Du kan bruge alt fra spåner til savsmuld og fra sand til halm. Du kan med fordel købe varmebehandlet halm, da det mindsker risikoen for, at der er blodmider blandt stråene.
- Som tommelfingerregel siger man, at man har en reddekasse til to høns – dog minimum to reddekasser i alt. Høns kan godt lide at bruge de samme kasser, og nogle gange vil du se fire høns klemme sig ind i den samme lille kasse. Du kan bruge næsten hvad som helst som reddekasse, det er dog smart, at der er en kant langs bunden, så strøelsen kan holdes på plads.
- Som udgangspunk skal et hønsehus være lystæt. Ellers vil høns og i særdeleshed hanen begynde at klukke og gale så snart solen står op. Det kan give lidt utilfredse naboer. Det kan også være en fordel at sætte varmelamper op, da det øger ægproduktionen. Hold dem dog slukket om vinteren, da det slider hårdt på hønerne at være æggeliggende. De har derfor brug for en pause i ny eller næ.
- Vindtæt. Da fjerkræ ligesom os ikke kan tåle træk, skal hønsehuset være vindtæt. Det behøver dog ikke være isoleret. Man kan vælge at isolere alligevel, da hønsenes drikkevand ofte fryser til is i de kolde vintre.