Sådan vælger du den rigtige dyrlæge

16. jan 2020

Når det gælder vores firbenede bedste venner, så er kun det bedste godt nok. Derfor er valget af dyrelæge også en stor beslutning. Her er der mange overvejelser, som du bør tage forbehold for, hvis du vil finde en dyrlæge, som både du og dit kæledyr bliver glade for.

Der er desværre mange dyr, der oplever dyrlægebesøget som en stressfuld oplevelse. Dette er naturligvis ikke meningen. Derfor bør du bruge god tid på at finde en omsorgsfuld og kærlig dyrlæge, der kan give dit kæledyr en tryg oplevelse. Vælg en stressfri dyreklinik, hvor der er fokus på dine behov. En dyreklinik, hvor der er ro på, og hvor dyrlægen tager sig tid til din bedste ven – dét er det rigtige sted. Det vigtigste ved valget af dyrlæge er, at du foretager valget, før du eventuelt står overfor en nødsituation. I nødsituationer har man ikke tid til at tænke for meget over de valg, man træffer. Det kan dog være skelsættende for dyret, hvis det får en dårlig oplevelse med i rygsækken.

 

Dette kan du kigge efter på dyreklinikken

Der er nogle pejlemærker, som du kan bruge til at finde ud af, hvornår du har fundet en optimal dyreklinik. Som nævnt er det vigtigt, at klinikken er et sted, hvor det er naturligt for dyret at være nysgerrig, gå på opdagelse og få stillet sine sanser. Hvis andre dyr befinder sig i lokalet og virker nervøse eller bange, påvirker det dit eget kæledyr. Derfor er det vigtigt, at du besøger klinikken, inden du træffer valget om dyrlæge.

Det er blandt andet også en stor fordel, at klinikken gør brug af miljørigtige løsninger. Det vidner nemlig om, at dyrlægen er ansvarsfuld og tager hensyn. Det er også vigtigt, at dyrlægen har det nødvendige udstyr – og her er topmoderne udstyr alfa og omega.

Vores anbefaling er, at du tager ud og besøger klinikken, inden I har en aftale. På den måde kan du og dit kæledyr opleve atmosfæren på klinikken og derefter vurdere, om stedet er noget for jer. Her er naturligvis også vigtigt at tjekke, at personalet er veluddannet – og ikke mindst gode til mennesker og dyr. En god og tryg behandling er altafgørende for fremtidige dyrlægebesøg.

Læserne kommentarer