Bedste pasningsform til din hund

19. nov 2019

Skal du på sommerferie, og er du i tvivl om familiens lille Mille egner sig bedst til hundepension eller privat pasning? 2 overordnede råd lyder således: Hvis lille Mille har krudt i røven, egner hun sig bedst til hundepension, og hvis hun sidder bange i et hjørne, når du tager hende med til nye steder, egner hun sig bedst til privat pasning, hvor hun kan få den omsorg og opmærksomhed, hun har brug for.

Vi giver dig her nogle gode og uddybende råd til, hvordan du kan vide, om din firbenede ven egner sig bedst til privat pasning eller hundepension.   

 

Egner din hund sig til hundepension?

Hvis din hund har krudt i røven og elsker fremmede mennesker og hunde, så kan du trygt overlade den i hundepension, mens du selv er på ferie. Lille Mille vil føle, hun er i paradis, fordi hendes nysgerrighed konstant pirres. Hvis din hund er nysgerrig og frimodig, er hundepension det helt ideelle sted. Her kan hun gå på opdagelsesrejse og få stillet sin nysgerrighed fuldt ud.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at den ikke stresser ved andres tilstedeværelse, da der i hundepension konstant vil være andre tilstede.

Hvis den ikke opfylder nogen af de krav, kan det blive et helvede for den at være i hundepension. Overvej derfor grundigt, hvor den trives bedst.  

 

Privat pasning af hund

Har familiens firbenede ven svært ved at omgås andre hunde og nye mennesker, er det en god idé at overveje privat pasning. Især hvis den sidder bange i et hjørne, når den er med nye steder. Hvis din hund har en sygdom, har den også brug for ekstra omsorg og pleje, som den vil kunne få gennem privat pasning. Du kan for eksempel overveje, om din nabo eller et familiemedlem skal passe lille Mille, mens I er på ferie. Du kan også finde en hundesitter på nettet.

Læs også: Send dit kæledyr i dagpleje

 

Vaccinationerne skal være i orden

Hvis du din hund skal tilbringe sin ferie på hundepension, skal du sørge for, at vaccinationerne er i orden. Den skal have en vaccine mod kennelhoste en måned før hundeferien. Kennelhoste smitter steder, hvor mange hunde er tæt på hinanden. Sygdommen er som sagt meget smitsom, og derfor er det en god idé, at få vaccinationerne på plads inden ferien. Flåt- og loppebehandlinger er også en god idé.

Desuden er det vigtigt, din hund er sund og rask, så den ikke smitter de andre hunde i hundepension. Når den er syg, har den desuden brug for ekstra omsorg og pleje, og det er ikke sikkert, den får det i hundepension, fordi der er mange andre hunde, personalet også skal tage sig af.

 

 

Din hund skal føle sig hjemme

Om du vælger privat pasning eller hundepension, skal din hund føle sig hjemme. Derfor er det vigtigt, du pakker foder, hundekurv, legetøj og hundekiks, så den har noget velkendt i nærheden. Det er også vigtigt, at du holder tårerne igen, når du skal tage afsked med din hund. Hvis du begynder at græder, kan den fornemme, at der er noget galt, og det vil gøre den utryg og bange.

Læserne kommentarer