Sørg for din nye hvalp får det rigtige foder

12. jul 2017

Hunden foretrækker dine madrester, men hvad har den egentlig bedst af?

Det er vigtigt at give din hund sunde madvaner lige fra starten. Her får du vores bedste råd til, hvordan du fodrer din hvalp rigtigt.

Gangen med hundemad i supermarkedet bugner af valgmuligheder, og det kan være svært at vide, hvad for en slags man skal vælge. Men tvivl ej – her får du vores guide til, hvordan du kan få skabt den bedste madrutine med din hvalp.


Din hvalps øjne tigger garanteret om at få lov til at spise resten af din isvaffel, men som hundeejer er det dit ansvar at sørge for, at din hvalp spiser en næringsrig og velafbalanceret kost, så den kan udvikle sig til at blive en sund, stærk og glad hund. Ved hjælp af en smule planlægning og nogle gode råd vil du finde ud, at det er ganske simpelt at sørge for, at hvalpen får den næring, den har brug for.

 

  • Spørg dyrlægen til råds. Dyrlægen ved altid bedst, når det drejer sig om din hunds ve og vel. Ved din hvalps første besøg hos dyrlægen skal du derfor huske at spørge ind til hvalpefoder, fodringstider samt mængde af mad, der egner sig bedst til netop din type hvalp. Har du for eksempel en hund, der bliver stor som fuldvoksen, er det vigtigt at sørge for, at væksten ikke foregår for hurtigt, så leddene og knoglerne derved undgår at blive overbelastede.

 

  • Lad være med at fodre for meget. Mange hvalpeejere bekymrer sig måske om, hvorvidt deres hvalpe vokser tilstrækkeligt, når de ikke giver lige så meget mad som andre. Men hvalpen vil blive nøjagtigt lige så stor som de hvalpe, som bliver overfodret fra en tidlig alder og derfor vokser meget hurtigt de første par måneder. Men det vil foregå lidt langsommere og til gengæld meget mere naturligt og sundt.

 

  • Sørg for at gøre fodringen til en rar oplevelse. Maden skal være velsmagende, og hvalpen skal have ro og fred til at spise. Hunde har det desuden godt med rutiner og faste vaner. Sørg derfor for så vidt muligt at fodre hunden på samme tid hver dag.

 

  • Vælg næringsrigt foder. En hvalp vokser lige så meget på et år, som et menneske gør på 14 år. Det er derfor meget vigtigt at vælge et foder, der har alle de nødvendige næringsstoffer. Du skal kigge efter hvalpefoder, der er rigt på protein, omega-3 og omega-6-fedtsyrer, kalk samt fosfor, som hvalpe har særligt brug for, når de vokser.

 

  • Undgå vitamintilskud. Ved mindre du er blevet instrueret særligt af dyrlægen, så er der ingen grund til at give hunden vitamin- og mineraltilskud, som din hvalp egentlig ikke har brug for. Ved at benytte sig af anbefalet hvalpefoder, har du dækket dig helt ind, når det kommer til de nødvendige vitaminer og mineraler.

 

  • Ligesom med babyer er det en myte, at hvalpe skal være overpolstrede og have lidt ekstra sul på kroppen. Det kan i værste fald være farligt – for hvalpens vedkommende særligt for leddene. En sund hvalp er slank og velproportioneret.

 

 

 Ring til en dyrlæge, hvis du er i tvivl. En af de mange, som står klar til at hjælpe er Pia Dyrlæge i Slagelse.

 

Læserne kommentarer