Hunden alene hjemme

13. nov 2019

Sådan hjælper du hunden med at være alene hjemme

Hunde er flok- og familiedyr, hvilket betyder at mange familier oplever, at hunden har svært ved at være alene hjemme. Dette kan f.eks. ses på kradsemærker på døre og karme, eller at hunden gør eller hyler, når ingen andre er hjemme. Det kan dog være svært at vide, hvordan hunden har det, når man ikke er til stede. Derfor kommer vi her med 3 gode råd til, hvordan du kan sikre dig, at din hund har det godt, imens du er væk.

 

  1. Hav en neutral opførsel overfor hunden

    Ved at ændre lidt i din opførsel overfor hunden, kan du ændre dens tanker omkring at være selv hjemme. Der er nemlig mange, der gerne vil prøve at trøste hunden, hvis den f.eks. bliver urolig, fordi de er på vej ud ad døren. Det er helt normalt, men faktisk skal du forsøge at undgå dette. Hvis du trøster den, er det som om, den bliver bekræftet i, at der skal ske noget farligt. Derfor er det bedst, at du opfører dig så rolig og afslappet som muligt.
    Når du kommer hjem igen, må du heller ikke skælde hunden ud, hvis den har ødelagt noget eller været urenlig. Du kan risikere at ødelægge forholdet til hunden og gøre den endnu mere usikker, hvis du skælder ud. Den kan mærke, at du er vred og irriteret på den, og det vil ikke gøre situationen bedre. Det er bedst, hvis du er så neutral i din opførsel som muligt, fordi hunden på den måde også vil opføre sig neutralt.

 

  1. Videoovervågning af hjemmet

    Har du mistanke om, at din hund har svært ved at være alene hjemme, kan du med fordel anskaffe dig indendørs videoovervågning, så du kan se, hvordan din hund opfører sig. Der er dog en udfordring ved denne metode, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at videoovervåge din hund. Direktøren af Danmarks største sikringscenter, Thomas Bagger, bekræfter nemlig, at de får flere henvendelser fra familier, som har oplevet indbrud på baggrund af det kamera, de har købt på nettet eller i supermarkedet til overvågning af deres hund.

    Med adgang til videokameraet kan tyven se, hvornår du er hjemme og derfor planlægge indbruddet.

     

    Thomas anbefaler derfor: ”Hvis man ønsker at videoovervåge sit hjem, skal man sikre sig, at man har et sikkert videoovervågningssystem, som er svært for hackere at få adgang til. Med en god firewall, løbende opdatering af softwaren og løbende ændring af password øger man sikkerheden markant.”

 

  1. Giv ikke hunden en kæmpe velkomst

    Når du vender hjem igen, og din hund velkommer dig med logrende hale og ivrighed efter din opmærksomhed, er det vigtigt, at du ikke gør velkomsten til et ritual. Hils på hunden kort, men gør det ikke til en vane, at du kæler overdrevent meget med den, når du kommer ind ad døren. Når du har hilst på hunden, kan du lade den være i nogle minutter, før du kan sætte dig ned og kæle med den.

 

Øvelse, øvelse, øvelse

Det handler om at vænne din hund til, at det ikke er farligt at være selv hjemme. Derfor kræver det øvelse, tålmodighed og ændring i adfærd fra din side – hvis hunden også skal ændre sin adfærd, når den er selv hjemme.

 

Kilder:
Thomas Bagger, direktør og videoovervågningsekspert hos Bagger Låse & Alarm A/S.

 

Virksomhed: Bagger Låse & Alarm A/S

Læserne kommentarer