Gør-det-selv på kæledyrsplan

18. dec 2019

Alting bliver som regel lidt sjovere, når man selv har været med til at lave det. Og det samme gælder tilbehør til din gnaver. At kunne se det lille dyr nyde godt at noget, som du har brugt tid på at bygge og samle, giver varme i kroppen, så hvorfor ikke kaste dig ud i et gør-det-selv projekt på kæledyrsplan og lav dine egne ting til din gnaver? Her får du en guide til større og mindre projekter med hjemmelavede gnaverting.

 

  • Byg dit eget bur

Er du klar på en større gør-det-selv opgave, er det oplagt at bygge dit eget bur. Nogle gnavere kan ikke bo i bure af f.eks. træ, fordi de vil gnave sig ud, og det kan være svært at lave et hjemmelavet bur af andet materiale. Kaninen adskiller sig dog, og da dens bur ofte skal være større og placeret udenfor, kan det laves med meget få og billige materialer. Kaninburet skal overordnet bestå af vandtætte sider, bund og tag som f.eks. kan laves af vandfast krydsfiber, og desuden skal der laves lister i buret, så kaninerne ikke slipper ud. Dette kan f.eks. laves af gamle terrassebrædder eller af andet resttræ. Dermed kan du i løbet af ingen tid have et færdigt kaninbur klar ved brug af blot to materialer og værktøj, som kan fås i de fleste byggemarkeder. Det er ikke altid nok at bygge et stort bur, og mange gnavere kan godt lide gemmesteder. Har du derfor ekstra, små trærester, er det en oplagt mulighed for at bygge et lille ’hus’ til dit kæledyr, som den kan sove og gemme sig i.

 

  • Lav en hængekøje til dit marsvin

Marsvin elsker, når de kan sove et blødt og dejligt sted, og en hængekøje af stof er ofte noget, som de vil blive rigtig glade for. At lave en hængekøje til sit marsvin er ikke raketvidenskab, og det kræver ikke meget andet end et stykke stof og to snore, som dog ikke må være for langt nede, da dyret så vil bide dem over. Marsvinet kan godt have svært ved at finde ud af at bruge hængekøjen i starten, så placer den eventuelt over et hus eller lad den hvile på et trygt underlag, så dyret kan vænne sig til at komme op i den. Størrelsen på hængekøjen afhænger af størrelsen på dit marsvin, men én ting er sikkert – det kan umuligt være dyrt eller svært at anskaffe sig de få materialer, som det kræver, og mange timers underholdning kan gå med at kigge på hamsteren og ’lege’ med den og hængekøjen.

 

  • Legetøj til din hamster

Hamstere er meget aktive og skal gerne aktiveres gennem forskelligt legetøj – f.eks. et hamsterhjul eller en trærulle. Netop træruller kan du selv fremstille, men det kan kræve tålmodighed, hvis de skal blive helt perfekt. For at lave en trærulle, kræver det, at du har et stykke træ med bark, der minimum har en omkreds, som er lidt større end hamsterens, og ved at lave et hul hele vejen gennem træstuppen, før hamsteren et sjovt ’rør’ til rådighed. Det rigtige arbejde kommer dog først, når ’røret’ skal slibes for, at hamsterens fine pels ikke sidder fast, og dette kan godt tage tid. Det kan dog gøres nemmere ved, at der laves huller rundt om i rørets kanter, og dette kan også være til endnu mere underholdning for hamsterne. Vil du gerne lave dit eget hamsterrør, men virker dette lidt for omfattende, kan en tom toiletrulle være en omlagt midlertidig løsning – husk dog, at hvis toiletrullen ikke fjernes, vil hamsteren bide den i stykker.

Læserne kommentarer