Kend din ged

Fakta om de danske geder

Vi kender geden som den altædende, klodsede skabning, der bræger og stanger. Det er også alt sammen korrekt. Men der ligger en historie bag de ting, vi kender den for. Vidste du eksempelvis, at det blandt andet er nogle helt specielle enzymer i gedens vom, der gør dem i stand til at fordøje nærmest alt? Næppe. Vi giver her lidt historie og fakta om geden.

Geden er en firmavet drøvtygger, ligesom vi kender det fra koen. Den har fire maver, som giver den mulighed for at få mest udbytte af energien i føden. Den gylper ganske enkelt føden op igen efter at have tygget den, findeler maden yderligere og synker den igen ned i næste mave. Det gør geden utrolig nem og billig at brødføde, hvis man anskaffer sig en eller flere.

Man har i Danmark holdt geder som husdyr i omkring 10.000 år. De har siden da forsynet os med kød og mælk, ost og skind. Det har også gjort, at man igennem årene har udviklet geder, som egner sig bedst til det formål, de er tiltænkt. Man inddeler derfor geder i tre racer; kødracer, malkeracer og fiberproducerede racer.

De syv tamgeder

Der findes i alt syv forskellige racer, når man taler om tamgeder – tamme geder, der ikke lever vildt i naturen. I Danmark har vi ikke så mange af de såkaldte kødracer. De lever primært i Afrika. Det er blandt andet racerne dværggeden, den nubiske ged og boergeden. Boergeden er den eneste af gederne her, som udelukkende er til kødproduktion. De andre to bruges også til mælkeproduktion.

Netop mælkeproduktion er det, vi i Danmark bruger mest. Blandt malkegedsracerne finder man her dansk landrace og Saanenracen, som er den ældste gederace i Danmark. Den var oprindeligt hvid, men findes i dag også i andre farver efter mange års krydsning og avl.

Den sidste form for gederacer er fiberproducerende geder – altså geder, hvor man kan bruge pelsen til uldproduktion. Blandt disse geder finder vi mohairgeden og kashmirgeden. Begge geder med uld som bruges til at lave luksusstrik. Mohairgeden er i dag en af de racer, der er flest af i Danmark.