Undgå rotter i hønsegården

07. maj 2018

Hvordan holder du rotter fra hønsegården?

Det er i de seneste år blevet mere og mere normalt at anskaffe sig høns, selvom man ikke bor på landet, som man førhen har forbundet det at opdrætte landdyr med. Høns er nemme at holde, de kan spise dine rester, så maden ikke går til spilde, og de kan forsyne dig med friske æg.

Desværre er det ikke kun hønsene, der nyder godt af dine rester. Hvis rotterne får færden af maden, finder de vej ind til hønemor og måske videre til dit eget hus. Derfor er der 5 ting, du skal huske, hvis du bygger hønsegård og hønsehus.

 

  1. Brug kyllingenet – IKKE hønsenet

Selvom navnet antyder, at det er lavet til høns, så er hønsenet ikke stærkt nok til at holde ubudne gæster væk. Rotter og andre gnavere og rovdyr kan bide sig igennem nettet uden videre. For at holde dem væk skal man i stedet bruge kyllingenet eller volierenet. Det vigtigste er, at nettet er kraftigt, og hullerne i det maksimalt er 1,5 centimeter i diameter.

 

  1. Hønsegården skal lukkes både for oven og for neden

Når man skal bygge hønsegård til sine små kræ, skal man huske at rotter kan grave, klatre og springe. Derfor kan man med fordel grave kyllingenet ned i bunden af gården. Alternativt kan man nøjes med at grave 60 centimeter eternitplade ned langs kanten af buret. Det holder også rotterne væk, da de ikke graver sig længere ned end det.

 

  1. Hønsehuset skal kunne lukkes helt af

Ligesom hønsegården skal også hønsehuset lukkes helt af. De fleste hønsehus man kan købe, er ikke lukket af i bunden. Man kan enten vælge at lægge fliser, som hønsehuset stilles på eller hæve hønsehuset et godt stykke over jorden. Alternativt kan man også lægge kyllingenet i bunden. Dette skal også gøres, hvis der er træbund i hønsehuset. Der kan let gå råd i træet, og det kan rotterne grave og bide sig igennem på længere sigt.

 

  1. Læg ikke mere mad ud, end dine høns kan spise

Selvom høns kan æde rigtig meget og mange forskellige ting, så skal man være påpasselig med at lægge for meget ud af gangen. Bare en lillesmule overflåd af rester vil lokke rotterne. Tilpas derfor mængden af madrester, så du ikke frister de små, sarte sjæle. Hold samtidigt øje med, at tørfoderet ikke forsvinder hurtigere end normalt. Det kan nemlig være et tegn på ubudne besøg fra rotterne.

 

  1. Fjern rod i nærheden af hønsehuset

Mange har en tendens til at samle byggematerialer, afklippede grene og meget mere omkring eller bag deres hønsehus. Dette er desværre en rigtig dårlig idé. Rotter bliver tiltrukket af andre dyr og leder altid efter et sted at bygge rede. Derfor er brændestabler og rodebunker tæt på høns liebhaveri for rotter.

Læserne kommentarer