Sådan bygger du det perfekte hønsehus

09. feb 2022

Tømrerens råd til at bygge det perfekte hønsehus

Drømmer du om at have høns i din have? At kunne hente æg om morgenen fra sin egen lille hønsefarm, er et drømmescenarie for mange. Først skal du dog have et hønsehus. Et hønsehus kan koste mellem alt fra 3.000 til 10.000 kroner. At købe et hønsehus er herved både besværligt med transport og dyrt. Så hvorfor ikke bygge dit eget perfekte hønsehus?

 

Hvordan skal hønsehuset se ud?

Hønsehuset skal være stort nok til, at alle høns har plads til at sove på en pind i huset. Disse siddepinde skal placeres mindst 20 centimeter ud fra en væg. Derudover skal høns have mindst fire kvadratmeter have eller jord udenfor hønsehuset, og hver enkelt høne skal helst have 0,6 kvadratmeter, de kan boltre sig på. I forlængelse heraf er der ingen regler for, hvordan et hønsehus skal se ud. Det skal dog helst ligge i læ, og essentielt set få delvis sol og skygge.

 

Tømrerens råd til dig der ønsker et hønsehus

En tømrer er ekspert i at bygge og arbejde med træ. Det kan herved være en fordel at lytte til tømrerens råd, før du giver dig i kast med projektet. En tømrer råder dig blandt andet til:

  • Byg hønsehusets fire vægge hver for sig
  • Monter volierenet i baner og grav det en halv meter ned under jorden
  • Hjørnestolperne skal bygges af to lægter, som skrues sammen i en vinkel
  • Døren monteres med en skrå lægte
  • Skru tagpladerne fast med specielle skruer
  • Volierenet klippes ud, så det passer til døren og monteres med kramper
  • Brug vandafvisende plader til gulv og under hønsenes pinde
  • Brug krydsfinerplader med spor til hønsehusets vægge
  • Brug en vandafvisende plade til taget
  • Husk at lav en hældning så regn og sne kan rende af

Synes du alligevel det virker lidt uoverskueligt selv at give dig i kast med projektet, så kan du også kontakte din lokale tømrer, som med sikkerhed kan bygge dit perfekte hønsehus.

 

Tags

Tømrer

Læserne kommentarer