Undgå træfældning om foråret

28. jun 2022

Hvornår må du fælde træer?

Er du en af dem, der har fået ideen om at fælde træer for at skabe lys og plads i din have? Så er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Der er nemlig en del krav og regler for, hvornår du må fælde træerne i haven. Så selvom det kan være fristende at fælde træerne på det tidspunkt, der passer dig bedst for at optimere dit udbytte af din have, så bør du sætte dig grundigt ind i, hvornår det er bedst at gøre det. Det har blandt andet med dyrelivet og etikken i forbindelse med dette at gøre. Læs mere her om, hvorfor du skal vente med træfældning.  

 

Undgå at fælde træer i fuglenes yngletid

Når du skal fælde træer, bør du selvfølgelig kende til teknikken og de metoder, der fungerer bedst. Derudover er det dog også vigtigt at tage højde for de dyr, der lever i det træ, du planlægger at fælde. Især fuglene gør stort brug af træerne til at bygge rede i. I yngletiden, der finder sted i forårsmånederne, vil mange træer derfor være fyldt med fugleunger, hvorfor det vil være uetisk at fælde på det tidspunkt. Det gælder både for private, der ønsker at fælde, og for større træfældningsprojekter med professionel træfældning i landets skove. Kender du til en aktiv fuglerede i et træ, er det sågar ulovligt at fælde dette.

 

Red fuglelivet og undgå bøde

Hvis du fælder træer i din have, hvor fugle som solsorte eller musvitter har en aktiv rede, kan du få en bødestraf. Det er nemlig ikke bare uetisk, men også direkte imod loven. Det gælder også, hvis du beskærer træer eller udfører professionel træfældning midt i fuglenes førnævnte yngleperiode. Ved at fælde træer i det tilladte tidsrum, bidrager du således til at beskytte mange forskellige fuglearter, der bruger træerne til at bygge reder. Samtidig undgår du at få en bøde.

Læserne kommentarer