Nemme tricks, du kan lære din hund

09. feb 2022

Vil du gerne stimulere din hund?

Det er vigtigt, at du stimulerer og udfordrer din hund, så den kan udvikle sig og vokse mentalt. En god måde at stimulere din firbenede ven på er ved at lære den forskellige, sjove tricks. Du behøver ikke være hundehvisker eller dyreekspert for at lære din hund nye tricks. Det handler i sidste ende om tålmodighed og de helt rigtige godbidder. Det er en god idé ikke at lægge for ambitiøst ud, da både du og vovsen hurtigt vil miste motivationen. Start ud med et par simple øvelser og se, hvordan det går.

 

De helt nemme hundetricks

Du og din hund kan begynde med at øve de helt basale klassikere. Det kan f.eks. være ”gi’ pote”, ”rul rundt” og ”high five”. Det er tre simple kommandoer, som er nogenlunde ligetil at gå til. Hvis du er i tvivl om, hvordan du griber træningen an, kan du melde dig selv og din lille, bløde ven til en times hundetræning. Her kan du få nogle grundlæggende tips af eksperter inden for området. Ved disse lette øvelser behøver du ikke investere i dyre domme på undervisning. En enkelt time burde faktisk kunne gøre det. Efterfølgende kan du og hunden arbejde videre på udførslen derhjemme.

 

Tag det til næste niveau

Når I har fået styr på de basale kommandoer, er det nemmere at bygge ovenpå. Du kan hente inspiration på nettet, hvis du gerne vil have nye ideer til mere komplicerede tricks. Når du har lært din hund nogle seje tricks, kan du slå dig løs som fotograf og tage en masse søde billeder af den. At dele nuttede billeder af vovsen er en genvej til likes. For ingen kan stå for en sød og dygtig hund på de sociale medier.

Læserne kommentarer