De farligste dyr i verden

28. aug 2018

Her er verdens mest farlige dyr

Nogle dyr er søde, andre er ret så grimme, nogle er helt vildt nuttede og andre er utrolig farlige for os mennesker. Men det er ikke altid de største eller mest frygtindgydende dyr med det største tandsæt, der er de mest farlige. Få et overblik her over jordklodens farligste dyrearter.

 

Den er nuttet på afstand…

For mange indtager bjørne førstepladsen over mest nuttede dyr, men nuttethedsfaktoren bliver hurtigt afløst af det modsatte, når en bjørn med en kampvægt på et halvt ton åbner gabet. Bjørne kan på ganske få minutter fortære et menneske, men på trods af den høje vægt og et skinnende, skarpt tandsæt samt et aggressivt temperament, har bjørne kun ca. 5-10 dødsfald på samvittigheden om året.

 

Savannens største

Umiddelbart ser elefanter ganske fredelige og godmodige ud, når de går med deres slowmotion-skridt over den tørre savanne. Derfor kommer det også bag på mange, at elefanter i gennemsnit dræber ca. 500 mennesker om året. Elefanter er egentlig vegetarer, men føler de sig truede, kan de pludseligt angribe – selv dyrepassere, der har passet dem i flere årtier.

Og er du nysgerrig på at se de smukke dyr på afstand, så find et rejsebureau, som skræddersyr rejserne. Det har Tanzania Tours gjort med bravur i mange år. De har nemlig en trustscore på 9,7 på trustpilot! Tjek dem ud.

Husk at ryste støvlerne

Befinder du dig i samme land som disse, bør du altid ryste dine sko eller støvler, før du tager dem på. Gemmer der sig en skorpion nede i tåspidsen af din sko, kan det nemlig få fatale konsekvenser. Skorpioner har et vist ry, og derfor har de fleste mennesker også stor respekt for dette dyr, der hører til spindlerarten sammen med edderkopper og andre insekter. Skorpioner er udstyret med en yderst giftig brod, der sidder på skorpionens halespids, og som konstant er klar til at lamme det bytte, skorpionen udser sig. Kun 150 ud af 1500 skorpionarter er farlige for mennesker, men alligevel dræber skorpioner hvert år 800-2.000 mennesker og kravler derfor op på top 5 over verdens mest farlige dyr.

 

Usynlig men yderst farlig

Spoleorme er snyltende parasitter, der bruger menneskekroppe og dyrekroppe som værter til at overleve og formere sig i. Spoleorme findes især i de dele af verden, hvor de sanitære forhold er mindre gode. Smitten sker typisk, hvis man uvidende indtager mad, der har været i kontakt med afføring, der indeholder spoleormeæg. Opdages spoleormen ikke, kan den leve i din krop i mange år og vokse sig stor og formere sig. I de fleste tilfælde giver spoleormen ingen symptomer og opdages først, når den en dag kommer ud via afføring. Er du overfølsom overfor ormen eller er der en stor forekomst af spoleorme i din krop, kan du opleve mange forskellige symptomer, lige fra mavesmerter til dårlig indlæring og trivsel til opkast og feber. Spoleorme er skyld i ca. 4.500 dødsfald om året.

 

Menneskets bedste ven – eller?

Det kommer nok bag på de fleste, at hunden, menneskets bedste ven, rangerer på top 3 over verdens farligste dyr.  Cirka en halv million danske familier har én eller flere hunde som kæledyr, og de fleste hundearter er blandt andet kendetegnet ved deres loyalitet, omsorgsfuldhed og godhjertethed. Derfor skyldes det heller ikke et vanvittigt temperament, at hunde dræber ca. 35.000 mennesker årligt. Derimod skyldes det virussen rabies, som mange hunde er bærere af, især i lande, hvor der er en stor forekomst af herreløse gadehunde.

 

Bbbbzzzzz – stik!

Meget paradoksalt indtager det allermindste dyr på listen første pladsen som verdens farligste dyr. Hvert eneste år dør 2-3 millioner mennesker som følge af et myggestik, der har indeholdt dødelige virusser. Den største synder er malaria, som særligt forekommer i Afrika, Asien og Sydamerika.

Læserne kommentarer