Løb med din hund

10. dec 2020

Motion for dig og din hund

I takt med at det bliver mørkere, og vi går mod vintertiden, er der mange, der oplever, at det bliver sværere at komme afsted på løbeture eller til motion i fitnesscentrene, specielt hvis ikke de har det rigtige vinterløbetøj. Det er dog et umiskendeligt faktum, at motion er godt og vigtigt for både dig og for menneskets bedste ven. En hund er fra naturens side skabt til at være i bevægelse, og nogle hunderacer har specielt meget brug for at være aktive og få fyret noget krudt af i løbet af dagen.

 

Snør løbeskoene og lav lidt let opvarmning så du og din hund er godt forberedte til en løbetur i naturen. Få noget godt løbetøj til vinterens løbeture og vær sikker på at kunne holde dig varm uanset temperaturerne.

 

Hvilken hund kan man løbe med?

Som nævnt ovenfor er der nogle hunderacer, der har brug for mere aktivitet end andre, hvorfor der er nogle hunderacer, der vil udgøre bedre løbemakkere end andre. Desuden har nogle hunderacer svage led eller muskulaturer, som ikke vil have så godt af længere løbeture, og din hund skal gerne have nået en bestemt alder, før den kan holde til at løbe. Som regel vil man sige, at hunden skal være mindst et år gammel og for større hunderacer gerne mindst 1,5 år.

 

Hunderacer som border collie, siberisk husky og andre jagthundetyper vil være optimale at løbe med, mens man med andre hunderacer skal være mere opmærksom på at træne dem op til distancen. Er du i tvivl om lige netop din hund kan holde til længere løbeture, kan du altid spørge din dyrlæge til råds.

 

Når du løber med din hund, er det en god idé at have det rigtige udstyr både til dig og din hund. Vinterløbetøj til dig og eventuelt til din hund og et par gode refleksveste til jer begge, så I er sikker på at blive set af bilerne.

 

Skov, strand eller by?

Der vil naturligvis være steder, der er mere oplagte for dig at løbe, alt efter hvor du bor. Hård og kold asfalt kan være et hårdt underlag for de små hundepoter, og det er derfor en klar fordel, hvis du kan løbe i naturen, på stisystemer, eller hvis din hund i det mindste kan løbe i græsrabatten i siden. Start ud med en kort tur og øg gradvist længden, så du og din hun kan få de bedste løbeoplevelser.

Læserne kommentarer